top of page

Damesenior serie 1 v. træner Henrik Sørensen

 

Træningen til ”Sæson 2015 forår” startede d.31.1. Der har i skrivende stund været 27 forskellige spillere til træning, så jeg har en stor trup at arbejde med.

 

I slutningen af marts var der stor opbakning til en træningsweekend i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. En weekend med træning, hygge, social samvær og træningskamp. En rigtig god tur.

 

Vi har i opstarten haft 6 træningskampe, så vi var godt klædt på til sæsonstart. En sæson, hvor vi skal møde Mejrup GU, Silkeborg Seminarium IK, Vildbjerg SF, Brande IF og Ringkøbing IF.

 

Pigerne går seriøst til sagen, når vi er samlet, både til træning og til kamp. Der er stor opbakning til træning. Dette er også en nødvendighed, da det jo i dette forår er Serie 1, og det skal det også gerne være i efteråret.

Rent resultatmæssigt er vi kommet rimeligt i gang. Vi har dog lige haft en enkel kamp, hvor vi ikke ramte vores ellers glimrende niveau.

 

Med en så stor trup, er jeg i den heldige situation, at det ikke er svært at stille hold. Det sværeste er at skulle sortere nogle fra. Alle pigerne vil utrolige gerne spille, så der er altid nogle, som må sidde over. Her prøver jeg på at få det fordelt rimeligt, så alle kommer i kamp. Det er jo det de går til træning for.

 

Damesenior serie 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at se hvornår næste kampe spilles, så tryk her

 

 

bottom of page